Forside / Ydelser / Organisationsudvikling

Organisationsudvikling

Der findes ikke to organisationer der er ens. Derfor arbejder jeg ikke med færdige koncepter, men gør en dyd ud af, at lytte til hvad der er netop jeres behov, før vi sammen designer en løsning der passer.

Langtidsholdbare forandringsprocesser

Forandring og kompleksitet

Har I også erfaret, at store  forandringsprocesser sjældent forløber som planlagt?

Organisatoriske forandringer indebærer oftest, at nogen skal gøre noget andet, end de plejer – med nogle andre end de er vant til. Denne type adfærdsforandringer er komplekse og bliver kun langtidsholdbare, hvis de opleves som meningsfulde, af i hvert fald et flertal i organisationen.

Med afsæt i en solid forståelse af jeres organisation (opnået fx ved at jeg har interviewet og observeret, på forskellige niveauer i organisationen) hjælper jeg med at designe og gennemføre en meningsfuld forandringsproces. Sammen stiller vi skarpt på hvorfor, hvem og hvordan der skal arbejdes med og kommunikeres om, forandringerne – og håndterer løbende alt det der ikke kan planlægges, når forandringsprocesser handler om mennesker.

Undervejs vil jeg trække på alt det bedste jeg har lært, fra mange års praksiserfaring kombineret med en solid teoretisk værkstøjskasse, og jeg vil gøre mig umage for at være den udfordrende og støttende rejsemakker, man har brug for, når man bevæger sig ud i nyt farvand.

Det er, for mig, et afgørende succeskriterium, at de forandringer vi sætter i gang, også er bæredygtige, når jeg som konsulent går ud af døren igen.

Strategiudvikling og -oversættelse

Står I overfor, at skulle udvikle en ny strategi, som skal virke i hverdagen? Eller har I allerede en strategi for virksomheden, og er optagede af, at forankre jeres strategiske indsatser, så de skaber værdi i hele organisationen?

Jeg hjælper med at udvikle, oversætte og omsætte strategier til en praksis, der har respekt for og drager nytte af de lokale, kulturelle forskelligheder. Sammen med ledere og medarbejdere tager jeg fat på de helt jordnære diskussioner om, hvad strategien kan og skal betyde for de enkelte dele af organisationen. Det er min erfaring, at denne type lavpraktisk udviklings- og oversættelsesarbejde – selvom det kan synes langsommeligt til en start – altid giver den mest effektive strategiudvikling og -forankring.

Scroll to Top